Trailerkørekort B/E

Vil du gerne køre med et vogntog med en tilladt totalvægt over 3.500 kg? Så kræver loven at du har kørekort til påhængsvogn B/E. Dette gælder trailer, campingvogn, hestetrailer osv. Når du har erhvervet dette kørekort må du køre med 3.500 kg. tilladt totalvægt på bilen og 3.500 kg. tilladt totalvægt på påhængsvognen, altså 7.000 kg. i alt. Loven kræver som minimum af undervisning 4 lektioner teori og 6 lektioner kørsel.

Der skal kun aflægges praktisk prøve hos politiet, der kræves ingen teoriprøve til dette kørekort. For at udvide kørekortet skal der altid forelægge en ny lægeattest. Når du skal op til lægen, skal du medbringe et godkendt pasbillede. Lægen skal nemlig bag på billedet med stempel og underskrift bekræfte, at det er dig, der er på billedet.

Der er holdstart til trailerkørekort hver mandag kl. 18 på køreskolen på Assensvej 5, Slagelse. Forløbet varer 3-6 uger alt efter ventetid hos politiet på køreprøven.

Bilen der køres med er en Ford Mondeo der er udstyret med bakkamera, der gør det til en leg at bakke hen til traileren.

Pris: 4.200 kr. plus gebyret til politiet på 280 kr. for køreprøven.