Kørselsforbud

Såfremt du har mistet dit kørekort betinget eller ubetinget indenfor de første 3 år efter erhvervelsen af dit første kørekort, får du i stedet for et kørselsforbud. Dette betyder, at de skal aflevere dit kørekort og at du samtidig skal gennemføre ny undervisning og til en kontrollerende prøve, for at få dit kørekort tilbage igen. Undervisningen kan tidligst påbegyndes, når dommen om kørselsforbud er endelig. Dommen er endelig, når du med din underskrift har accepteret den. Hvis du har anket dommen er den ikke endelig og dermed kan du ikke begynde undervisning endnu. Undervisningen består af 8 teorilektioner og 8 kørelektioner, alle sammen á 45 minutters varighed. Herefter kræves en kontrollerende prøve, som består af en teoretisk prøve og en praktisk prøve. Før du har gennemført undervisningen kan den teoretiske prøve ikke bestilles. Til den praktiske prøve kører du i skolevognen, som du også har kørt kørelektionerne i.

Bilen:
Bilen du kommer til at køre i er en Ford Mondeo fra december 2016. Det er en 2,0 liters diesel motor med 150 HK. Af hjælpemidler i bilen kan nævnes lane assist, fartpilot, automatisk nedblændeligt bakspejl, regncensor, elektronisk parkeringsbremse og bakkamera. Bilen har ydermere funktionen, hvor den selv kan parkere. Dette må desværre bare ikke benyttes til køreprøver.